Kommunikation og adfærd

Øg bevidstheden om egne og andres motivation og potentialer, sæt fokus på nye vaner, og styrk synergien og samarbejdet i dagligdagen. Det er nogle af effekterne ved at arbejde målrettet med jeres kommunikation og adfærd internt i organisationen.


Vi har specialiseret os i forløb om kompetenceudvikling for medarbejder- og ledergrupper, hvor vi kobler adfærdsanalyse med forskellige kommunikative discipliner. En kombination, som øger deltagernes selvindsigt, gruppeforståelse og udvider deres handlemuligheder i hverdagen.


Vi tager udgangspunkt i adfærdsprofilen DiSC, som er et effektivt pædagogisk analyseredskab til både at se sig selv udefra og lære at forstå sine kollegers handlinger, reaktioner og valg.


Læs mere i vores om casebeskrivelser
Lederudvikling i LEGO (lederudvikling) »
Kompetenceudvikling i Beskæftigelsesministeriet (medarbejderudvikling) »
 

Elementer i et DiSC-forløb

Vi tilrettelægger altid vores forløb ud fra de aktuelle udfordringer og behov i jeres hverdag. Men et forløb kan fx indeholde elementer fra disse kategorier:

 

Kompetencer og potentialer
Hvilke motiver og værdier ligger til grund for vores adfærd, og hvordan kan vi læse andres adfærd? Hvordan kan vi bruge vores forskellighed til at skabe synergi og optimere samarbejdet med andre? Vi ser nærmere på den enkeltes kommunikative adfærd, stil og strategi og på, hvordan man kan afstemme sin kommunikation i forhold til andre mennesker.

 

Dialog og konfliktforståelse
Med afsæt i den anerkendende samtale, girafsprog og konfliktforståelse arbejder vi med den konstruktive kommunikation og det personlige ansvar. Vi træner op- og nedtrappende sprog, ligesom vi træner at identificere konflikter og at handle hensigtsmæssigt i dem. På den måde kan vi bedre sikre samarbejdet og relationen – også selvom vi ikke altid er enige med vores kolleger.

 

Kroppen er din bedste kollega
Vi arbejder med kroppens indflydelse på kommunikationen: Gennem fysisk bevidsthed lærer deltagerne at skabe og fastholde et klart fokus, så de kan bruge kroppen til at skabe ro i sindet og balance i kommunikationen. Andre elementer kan være, hvordan man bruger sin stemme optimalt, og hvordan man sikrer, at stemmen understøtter det, man siger.

 

Selvledelse og nye vaner
Opnår vi det med os selv, som vi gerne vil? Hvis ikke, hvordan kommer vi så derhen? Hvis vi vil udvikle os og øge vores muligheder, er vi nødt til at se på vores individuelle vaneregister, og hvordan de påvirker kommunikation og kultur i afdelingen. På den måde kan vi få en fleksibel, professionel adfærd – afstemt efter både modtager og situation.

 

Kontakt os for mere information om vores kompetenceforløb: info@bro-kommunikation.dk »